Velkommen

NB: Kære kunde: Jeg er pt. gået på orlov og modtager derfor ingen klienter. Jeg forventer at være tilbage, og klar igen, i foråret 2017. 

Velkommen. Du er sikkert landet her, fordi du – som jeg – interesserer dig for den energi, vi ikke kan se, men i høj grad mærke i vores liv. Stjernerne påvirker os meget mere, end vi aner, og vi kan få en masse svar ved at spørge stjerner og planeter til råds.

25 års studie af planeterne

Jeg tilbyder horoskopsanalyser samt vejledning af diverse problematikker. I forbindelse med vejledning benytter jeg astrologien som værktøj til at støtte dig i selv at finde frem til de svar, du søger.

Min rådgivning har fundament i 25 års studie af planeternes indvirkning på  menneskenes psyke. Personligt har det udviklet sig til en dybdepsykologisk analyse af mig selv og mine bevæggrunde. Jeg har brugt, og bruger stadig, astrologien som et redskab til at få en bedre forståelse af, hvem jeg er, og hvordan jeg på bedste vis kan benytte mig af mit medfødte potentiale.

Min egen historie

Stjernernes indvirkning på krop, sind og sjæl blev jeg for alvor opmærksom på, da jeg som 24 årig udviklede panikangst. Det var ganske åbenlyst i mit horoskop, at jeg er født med en hel del spændinger planeterne imellem, som meget tidligt i mit liv kom til udtryk i en grundlæggende nervøsitet, frygt, sensitivitet og følsomhed.

Jeg har mange års personlig erfaring med selvanalyse og har via min oprydning, accept og tilgivelse af de udfordrende omstændigheder i barndommen, fået en naturlig åbning af mine intuitive evner.

Læs min personlige historie her

Din vejviser under stjernerne

Jeg bruger mine intuitive evner, sammen med min teoretiske viden, til at give dig vejledning på din smukke rejse under stjernerne. Hvis du fornemmer, at jeg kunne være den rette til at hjælpe dig med de udfordringer du måtte stå over for, eller hvis du blot tænker, at det kunne være spændende at få tolket dit horoskop, er du velkommen til at kontakte mig.

Du kan læse mine tanker og indsigter her på bloggen.

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Kærligst,

Isaebel Kiya